Sådan planlægger du en bæredygtig havedesign

Annonce – sponsoreret indhold.

Bæredygtig havedesign handler om at planlægge haven, så den bruger færre ressourcer, tåler vejret og giver plads til dyr og planter, uden at det går ud over udseendet. I praksis gør fem valg størst forskel: planter, der passer til stedet, regnvand der får lov at sive ned, vilde hjørner til insekter, materialer med lang levetid og en plan, der tager højde for havens egne forhold. Denne guide tager dem i den rækkefølge, du bør træffe dem.

Bæredygtig havedesign begynder med at læse din have

Mange danskere overvejer nyt havedesign, når de vil gøre udearealet mere klima- og naturvenligt. Det er også det rigtige tidspunkt at tænke bæredygtighed ind, for her er det langt billigere at træffe de rigtige valg end at rette dem senere. En anlægsgartner kan hjælpe med at omsætte dine ønsker til en plan, der også passer til havens betingelser. Men du kan selv gøre en stor del af forarbejdet.

Gå en runde i haven på forskellige tidspunkter af dagen og noter følgende:

• Sol og skygge: Hvor er der sol om formiddagen, middagen og aftenen? Det afgør, hvor terrassen skal ligge, og hvilke planter der trives hvor.
• Jordtype: Jorden kan variere fra tung lerjord til let sandjord, også inden for samme by. Ler holder på vand og næring, men kan blive våd og kompakt. Sand dræner hurtigt og tørrer ud. Tag en håndfuld fugtig jord og prøv at rulle den til en pølse. Holder den sammen, er der meget ler.
• Vand: Hvor samler vandet sig efter kraftig regn, og hvor løber det hen? Det er her, du kan placere et regnbed eller en lavning.
• Vind: Åbne, vindudsatte områder kræver robuste planter eller læ fra en hæk.
• Det eksisterende: Gamle træer, hække og belægninger, der stadig er i god stand, er ofte mere bæredygtige at beholde end at erstatte.

Denne kortlægning sparer dig for dyre fejl, fx at plante skyggeelskende arter i fuld sol eller lægge terrassen, hvor vandet naturligt løber hen. Planlægger du i samarbejde med en gartner, gør de gode noter det lettere at forklare, hvad du ønsker.

Vælg hjemmehørende og klimatilpassede planter

Planter, der passer til jord, lys og klima, klarer sig med mindre vanding, gødning og pleje. Det er den enkleste måde at gøre en have mere bæredygtig på. Hjemmehørende arter har desuden den fordel, at de lokale insekter og fugle kender dem og lever af dem.

Træer, buske og hække

Til træer og buske findes der mange danske arter med stor værdi for dyrelivet: hassel, hyld, tjørn, røn, skovæble, vildkirsebær og eg. Til en hæk kan du blande flere arter, fx avnbøg, tjørn og hassel, så den både giver læ, blomster og bær. En blandet hæk er ofte mere robust over for sygdomme end en ensartet hæk af én art. Undgå arter, der har tendens til at sprede sig i naturen, som fx rynket rose, og spørg planteskolen, hvis du er i tvivl.

Stauder, løg og blomster

Stauder kommer igen år efter år og kræver mindre arbejde end ettårige blomster, som skal sås eller købes hvert forår. Vælg arter, der passer til din jord:

• Tørre, solrige steder: timian, bakketidsel, sedum, merian og lavendel.
• Fugtige steder: mjødurt, kabbeleje og kattehale.
• Halvskygge og skygge: storkenæb, springklokke og bregner.

Tænk også på blomstringssæsonen. Forårsløg som erantis og krokus giver tidlig føde til insekter, stauder dækker sommeren, og efterårsblomstrende arter som sedum og asters forlænger sæsonen. En lang og varieret blomstring er både pæn at se på og vigtig for bier og sommerfugle.

Typiske fejl

• Tætfyldte, dobbelte blomster ser flotte ud, men har ofte mindre nektar og pollen. Vælg enkelte blomster, når insekterne skal have gavn af dem.
• Almindelig havejord og planteposer kan indeholde tørv. Vælg tørvefri jord, fordi tørvegravning belaster klimaet og naturen.
• Mange nye planter på én gang kræver meget vanding den første sæson. Plant om efteråret eller tidligt forår, så rødderne får tid til at etablere sig.

Reducér vandforbruget med regnbede og permeable belægninger

Når regnen rammer tage, terrasser og indkørsler, løber den typisk til kloakken. Ved store regnskyl kan det belaste afløbssystemet, og haven mister vand, den selv kunne have brugt. Bæredygtig havedesign handler derfor også om at holde regnvandet på grunden.

Regnbede og lavninger

Et regnbed er en lav fordybning i haven, hvor regnvand fra fx en nedløbsrende eller en belægning kan samle sig og sive langsomt ned. Det beplantes med arter, der kan tåle både tørke og perioder med våde rødder, fx mjødurt, kattehale og forskellige græsser og star-arter. Placér det i et naturligt lavpunkt, og hold afstand til husets sokkel, så vandet ikke trænger ind i fundamentet. Er du i tvivl om, hvor tæt på huset det kan ligge, så få det vurderet af en gartner eller rådgiver.

Permeable belægninger

En tæt belægning leder alt vand væk. Alternativerne lader det trænge ned:

• Grus og stabilgrus til stier og pladser.
• Chaussésten eller fliser med brede fuger af grus eller skærver i stedet for tætte fuger.
• Græsarmering til parkeringsplads eller indkørsel, hvor græsset gror gennem et bærende net.
• Drænfliser og andre belægninger, der er udviklet til at lade vand passere.

Spørg din leverandør, hvordan belægningen skal lægges for at fungere. Ved alle belægninger afhænger det meget af underlaget, om vandet faktisk siver ned. Tjek også kommunens regler for afledning af regnvand, især hvis du er tilsluttet kloak, eller hvis grunden ligger i et område med lokalplan eller særlige krav til regnvandshåndtering.

Små greb, der sparer vand

• Opsaml regnvand i en regnvandstønde og brug det til vanding af krukker og bede.
• Dæk jorden med mulch af flis, kompost eller løv, så den holder længere på fugten og undertrykker ukrudt.
• Vand sjældent, men grundigt, og helst tidligt om morgenen, så planterne udvikler dybere rødder.
• Vælg planter efter jorden, så du undgår at vande dem for at holde dem i live.

Skab biodiversitet med insektvenlige hjørner

En have behøver ikke være perfekt ryddelig for at være smuk. Tværtimod er en have med lidt vildskab ofte rigere på liv. Du kan sagtens kombinere stram struktur ved terrasse og indgang med mere vilde områder længere væk.

Sådan laver du et insektvenligt hjørne

• Lad en del af plænen vokse: Slå kun en sti gennem et område med længere græs og vilde blomster, og slå resten få gange om året. Fjern det afslåede, så jorden bliver mager, og flere blomsterarter får plads.
• Læg dødt ved og grene i en bunke: Den giver skjul til biller, svampe, pindsvin og padder.
• Efterlad bar, solbeskinnet jord: Mange vilde bier bygger rede i jorden, så et lille område uden dække og mulch kan gøre en forskel.
• Lad stauder stå vinteren over: Hule stængler og frøstande giver overvintringssteder og føde til fugle. Klip først ned om foråret.
• Lav et vandhul eller en lav skål med vand: Selv et lille vandhul tiltrækker insekter, fugle og i bedste fald frøer.

Undgå det, der skader

Sprøjtemidler mod ukrudt og skadedyr rammer også de insekter, du gerne vil have i haven. Overvej mekanisk ukrudtsbekæmpelse, mulch og tæt beplantning. Hold desuden øje med belysning: kraftig udendørsbelysning hele natten forstyrrer insekter og andre natdyr. Brug lys med sensor eller timer, og placér det, hvor du faktisk har brug for det. Et lille hul nederst i hegnet kan give pindsvin mulighed for at bevæge sig mellem haver.

Vælg bæredygtige materialer til terrasser og stier

Terrassen er ofte havens største enkeltprojekt og dermed også det, der påvirker miljøet mest. Her handler bæredygtighed om både materialets oprindelse, levetid og det, der sker, når det engang skal fjernes.

Træterrasse

• Vælg træ med FSC- eller PEFC-mærke, der dokumenterer, at skoven drives ansvarligt.
• Træ fra nærområdet har kortere transportvej. Spørg forhandleren om oprindelse og holdbarhed.
• Trykimprægneret træ holder længe, men indeholder konserveringsmidler. Tjek mærkningen, og følg anvisningerne ved bortskaffelse af affald.
• Planlæg konstruktionen, så vand kan løbe af, og træet kan tørre. Det forlænger levetiden markant.

Fliser, sten og belægning

• Genbrugsfliser og genbrugssten: Brugte fliser, chaussésten og mursten har allerede fået deres klimaaftryk og har ofte en patina, som nye materialer mangler.
• Natursten: Tung at transportere over lange afstande. Spørg om oprindelse og dokumentation for produktionsforhold, og vælg gerne europæisk eller dansk sten, hvis det er muligt.
• Beton: Produktion af cement belaster klimaet. Vælg beton med omtanke, undgå overdimensionering og lav hellere et mindre areal i holdbare materialer.
• Grus og skærver: Enkle, vandgennemtrængelige og lette at genbruge eller supplere senere.

Uanset materiale gælder det, at holdbarhed er bæredygtighed. En terrasse, der er lagt på et korrekt og bærende underlag, holder meget længere end en, der skal omlægges efter få år. Det er derfor en god idé at spørge din anlægsgartner, hvordan underlaget forberedes, og hvad der er afgørende for at undgå sætninger og frostskader. En fliseterrasse kan fx udføres, så fugerne tillader vand at sive ned, og en træterrasse kan hæves, så der kommer luft under.

Overvej også terrassens størrelse. Mange anlægger større end nødvendigt. Et mindre areal giver mere plads til beplantning, regnvand og liv, og du får sparet materialer.

Overvejelser, før du går i gang med dit haveprojekt

Gode intentioner holder bedst, når de er bundet til en konkret plan. Gå disse punkter igennem, før du bestiller materialer eller planter:

1. Formulér, hvad haven skal bruges til. Skal den rumme børn, spisebord, køkkenhave, dyr eller ro? Bæredygtigt design er design, der bliver brugt, og som du ikke ønsker at lave om efter få år.
2. Prioritér og del projektet i etaper. Start med det, der er svært at ændre bagefter: dræn, niveauforskelle, terrasse, større træer og hække. Beplantning og små detaljer kan komme løbende.
3. Tjek regler og tilladelser. Større terrasser, højdeforskelle, skure, hegn og ændringer af afvanding kan være omfattet af bygningsreglement, lokalplan eller kommunale regler. Spørg din kommune, før du går i gang.
4. Brug det, du har. Kan eksisterende sten, planter, jord eller trærødder genbruges? Det sparer både penge og ressourcer.
5. Beregn vedligeholdelsen. Spørg dig selv, hvor meget tid du reelt vil bruge. En have med mange sårbare planter er ikke bæredygtig, hvis den ender med at kræve vanding, gødning og sprøjtning.
6. Vælg rådgiver og leverandører med omhu. Bed om at få plantevalg, materialer og belægningsopbygning forklaret, og stil gerne spørgsmål til oprindelse og levetid. Når du bruger en anlægsgartner, så fortæl fra start, at bæredygtighed er et ønske, så det indgår i designet.

Vil du tage den grønne tankegang endnu længere, kan du hente inspiration til resten af hverdagen i 5 nemme skridt til en mere bæredygtig hverdag. Haven er nemlig bare ét af flere steder, hvor små valg tilsammen gør en stor forskel.

Ofte stillede spørgsmål

Er en bæredygtig have dyrere at anlægge?

Ikke nødvendigvis. Nogle valg som hjemmehørende planter, grus i stedet for tætte belægninger og genbrugsmaterialer kan være billigere. Andre, fx regnvandshåndtering eller kvalitetstræ, kan koste mere i starten, men give lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Få et konkret tilbud, der specificerer materialer og beplantning, så du kan sammenligne.

Kan en bæredygtig have stadig se ordentlig ud?

Ja. Du kan kombinere klare linjer, hække og strukturplantning med vilde hjørner længere væk fra terrassen. Når de mere vilde områder omkranses af en slået kant eller en sti, ser de bevidste ud i stedet for forsømte.

Hvad er det vigtigste første skridt?

Kortlæg havens sol, skygge, jord og vandforhold, og beslut, hvad du vil bruge haven til. Det giver et solidt grundlag for alle de øvrige valg, fra plantevalg til placering af terrasse og regnbed.

Skal jeg søge tilladelse til en ny terrasse?

Det afhænger af terrassens størrelse, højde og placering samt lokalplanen for dit område. Kontakt din kommune, før du går i gang, så du er sikker på at overholde reglerne.