Hvor bæredygtig er en varmepumpe egentlig?

Annonce – sponsoreret indhold.

Hvor bæredygtig er varmepumpe-opvarmning i praksis? Svaret er, at en luft til vand varmepumpe i langt de fleste danske huse udleder markant mindre CO₂ end et olie- eller gasfyr, fordi den flytter varme fra udeluften i stedet for at brænde noget af. Hvor stor gevinsten bliver, afhænger dog af tre ting: hvor effektivt anlægget kører i dit hus, hvilken strøm det bruger, og hvad du ellers kunne have valgt, for eksempel fjernvarme.

Fra forbrænding til varmeflytning: Hvor bæredygtig er varmepumpe-princippet?

Et olie- eller gasfyr omdanner brændsel til varme. Det giver aldrig mere end 1 kWh varme pr. kWh brændsel, og røggassen indeholder CO₂ fra fossile kilder. En varmepumpe producerer slet ikke varmen selv. Den henter den i udeluften, også når det fryser, og løfter den til et niveau, som radiatorer og gulvvarme kan bruge.

Kølekredsløbet kører i fire trin:

1. Fordamperen: Udeluft passerer en veksler med flydende kølemiddel, der koger ved omkring ÷30 °C. Selv frostluft får det til at fordampe.
2. Kompressoren: Dampen presses sammen, så temperaturen stiger til 50–75 °C. Det er her, anlægget bruger strøm.
3. Kondensatoren: Varmen overføres til husets centralvarmevand, og kølemidlet bliver til væske igen.
4. Ekspansionsventilen: Trykket falder, temperaturen synker, og kredsløbet er klar til at hente ny varme.

Strømmen går altså kun til kompressor og ventilator. Derfor leverer 1 kWh strøm typisk 3–4,5 kWh varme. Den største del af varmen er omgivelsesvarme, der ellers ikke ville være brugt. Det er den forskel, der giver varmepumpen sin klimafordel.

Hvad fortæller SCOP om den reelle klimagevinst?

Et enkelt øjebliks effektivitet kaldes COP. Den er mindre interessant, fordi udetemperatur og fremløb skifter hele vinteren. Det retvisende tal er SCOP, der måler effektiviteten over en hel fyringssæson. SCOP på luft til vand ligger typisk mellem 3,5 og 5,3, og det tal er selve målestokken for, hvor meget varme du reelt får ud af hver kWh strøm.

Regnestykket er enkelt. Ved SCOP 4 kommer tre fjerdedele af varmen fra luften, og kun en fjerdedel er købt strøm. Falder SCOP til 3, er det stadig kun en tredjedel. Jo højere SCOP, desto færre kWh skal produceres på kraftværker, vindmøller og solceller, og desto mindre CO₂ belaster hver kWh varme i huset. Når du sammenligner tilbud, er SCOP derfor vigtigere end en flot maksimal COP i brochuren. Spørg altid, under hvilke forhold tallet er målt, og hvilken fremløbstemperatur det gælder for.

Hvordan påvirker fremløbstemperatur og dimensionering klimaregnskabet?

Fremløbstemperaturen er temperaturen på det vand, anlægget sender ud i radiatorer og gulvvarme. Jo lavere den er, desto mindre arbejde skal kompressoren udføre. Som tommelfingerregel falder effektiviteten omkring 2–3 % for hver grad, fremløbet hæves. Det giver disse typiske niveauer:

• 30–35 °C (gulvvarme): Optimalt. Et moderne anlæg yder typisk SCOP 4,5–5,3.
• 40–45 °C (nyere, store radiatorer): God drift med SCOP omkring 4,0–4,5.
• 50–55 °C (ældre radiatorer): Realistisk i mange parcelhuse fra 1960–1980. SCOP ligger typisk på 3,5–4,5, afhængigt af model.
• Over 60 °C (små støbejernsradiatorer): Kræver et anlæg bygget til høj fremløbstemperatur, ellers overtager elpatronen om vinteren.

Elpatronen er en ren elvarmer, som giver 1 kWh varme pr. kWh strøm. Når den kører meget, forsvinder en stor del af klimagevinsten. Det er den typiske fejl i huse, hvor varmepumpen er sat ind uden at se på husets varmebehov.

Det er også her, dimensioneringen betyder noget. En for lille pumpe lader elpatronen tage over på de kolde dage. En for stor pumpe starter og stopper hele tiden, hvilket slider på kompressoren og sænker effektiviteten. En seriøs installatør beregner husets varmetab og tester, hvilken fremløbstemperatur huset faktisk har brug for. Har du et gasfyr eller oliefyr, kan du selv teste det på en frostdag ved at skrue fyrets fremløb ned til 55 °C. Bliver det stadig varmt nok i alle rum, er huset et godt udgangspunkt for en varmepumpe.

Kan en varmepumpe stadig levere varme i en kold dansk vinter?

Ja. En luft til vand varmepumpe arbejder ned til ÷20 til ÷25 °C, og så lave temperaturer er sjældne i Danmark. Kølemidlet koger ved omkring ÷30 °C, så der er stadig energi at hente, selv når det er bidende koldt. Effektiviteten falder dog, jo koldere det bliver, og jo højere fremløb huset kræver. Derfor er årsværdien SCOP mere sigtende end en enkelt COP-værdi på en mild dag.

Til klimaregnskabet er det vigtigt at spørge til to ting. Hvor stor en del af varmen dækkes af elpatronen på de koldeste dage? Og har anlægget frostsikring? Det gælder især monoblock-anlæg, hvor der løber vand i udedelen, og hvor strømsvigt i frost kan give risiko for frysning. Et split-anlæg har kølemiddel i rørene ind til huset og undgår den risiko, men kræver en KMO-autoriseret kølemontør.

Hvad med kølemidler, produktion og elmix?

En ærlig vurdering skal også med de svage punkter. Kølemidler er i sig selv drivhusgasser, hvis de slipper ud, så et tæt anlæg og korrekt montage har betydning. Spørg efter, hvilket kølemiddel anlægget bruger, og hvordan det er sikret mod lækage. Der er også et CO₂-aftryk fra produktion af anlægget. Det udlignes over tid, fordi levetiden er 15–20 år, men det forudsætter, at anlægget kører effektivt og ikke skiftes ud for tidligt.

Det sidste punkt er strømmen. Varmepumpen er kun så grøn som elnettet. Den danske elproduktion rummer en stor andel vind og sol, og andelen af fossil energi i nettet er faldende. Det gør, at varmepumpens klimafordel i praksis vokser, jo grønnere strømmen bliver, mens et olie- eller gasfyr udleder fossil CO₂ uanset hvad.

Hvornår er en varmepumpe et ægte bæredygtigt valg?

Den er et stærkt valg, hvis følgende passer på dig:

• Du opvarmer i dag med olie eller naturgas og har ikke adgang til fjernvarme.
• Huset er rimeligt isoleret, eller du planlægger at forbedre det.
• Huset kan holde varmen med en fremløbstemperatur på cirka 55 °C eller lavere.
• Anlægget er dimensioneret efter husets faktiske varmebehov.

Er du tilsluttet fjernvarme, er svaret mindre entydigt. Fjernvarmen bliver også grønnere, og den kan være det mest bæredygtige og enkle valg. Det samme gælder, hvis huset er meget utæt eller har brug for en høj fremløbstemperatur. Her bør du først se på isolering og radiatorer. Få en uvildig vurdering hos Energistyrelsen eller SparEnergi.dk, og sammenlign flere tilbud, før du beslutter dig.

Hvad kan du selv gøre for at maksimere den grønne effekt?

• Sænk fremløbet: Bed installatøren om at indstille varmekurven så lavt som muligt, og justér den, når du har boet et par måneder med anlægget.
• Forbedr huset først: Efterisolering af loft, tætte vinduer og tætning af gulve nedsætter varmebehovet og dermed den nødvendige fremløbstemperatur.
• Udskift de værste radiatorer: Større radiatorer afgiver mere varme ved lavere temperatur. Det kan løfte SCOP mærkbart.
• Undgå store udsving: En jævn rumtemperatur er mere effektiv end kraftige nattesænkninger, især med gulvvarme.
• Hold luften fri: Hold udedelen fri for løv, sne og buske, og få anlægget serviceret efter producentens anvisning.
• Vælg grøn strøm: Solceller på taget eller et elprodukt fra vedvarende kilder gør varmeregnskabet endnu bedre.

Varmepumpen er ét af flere små og store greb i et mere bæredygtigt hjem. Læs også Grøn teknologi i hverdagen: De små løsninger med stor effekt for flere idéer, som supplerer en ny opvarmningsform.